I efteråret 2025 havde vores præst, Nikolai Bloch Wessel studieorlov i tre måneder. Her brugte Nikolai tid på at blive bedre bekendt med den norske forfatter Karl Ove Knausgård.

Nu er Nikolai klar til at strukturere alle sine tanker baseret på sin studieorlov, og han vil denne aften dele sine tanker, refleksioner og opdagelser med os i foredraget, som han har valgt at kalde: Blikket som bærer – og blikket som brister.

Nikolai skriver selv om foredraget:

Kender du det, at blive set? Ikke overvåget, men anerkendt. Accepteret. Fra vi bliver født, er øjnene, troede man i mange år, det eneste på vores krop, som er færdigudviklede. De bliver klarere, men der sker ingen egentlig forbedring efter fødslen – hvorfor spiller synet den rolle, hvorfor har det været vigtigt for os som mennesker at tænke?

I min studieorlov har jeg beskæftiget mig med, hvordan netop dette blik udfolder sig i litteraturen, især hos den norske forfatter Karl Ove Knausgård. Her bliver blikket ofte et sted, hvor mennesket oplever sig selv som udleveret til forventninger og idealer. Ikke fordi nogen nødvendigvis dømmer, men fordi følelsen af utilstrækkelighed får lov til at vokse i det stille. Skammen opstår ikke af det, vi gør, men af det, vi er bange for at være.

Det er ikke nogen ny observation, helt tilbage fra de første – og ældste – beretninger i bibelen kender vi til denne erfaring. I fortællingen om Kain og Abel er det blikket – hvem der bliver set, og hvem der oplever at føle sig overset – som sætter tragedien i gang. Før der handles, er der allerede sket et brud i relationen.

Disse spørgsmål har jeg taget med mig ind i arbejdet med et kommende foredrag. Her vil vi sammen give os tid til at undersøge, hvad det vil sige at leve under blikket – og om der findes et blik, der ikke knuser, men bærer – og om Knausgårds blik, er blikket som bærer, eller blikket som brister?